BMX bane
Banen er 180 meter lang og 5 meter bred. Vi har 10 BMX-cykler og sikkerhedsudstyr. Du skal køre med fullfacehjelm og handsker (det har Søndergården), langærmet trøje/t-shirt og lange bukser, som ikke kan komme ind i kæden (det sørger du selv for).
Det er frivilligt, om du vil køre med knæ-, albue- og håndledsbeskyttere. Vi anbefaler dog, at du gør det i begyndelsen, indtil du har noget erfaring med cyklen og banen.
Gården
Her kan man sidde og hygge på vores borde/bænke-sæt eller tage en skatetur på egne løbehjul eller låne klubbens. Hjelm er påkrævet for at benytte skatebanen. Vi har tre fede ramper i forskellige niveauer, så alle kan være med. Vi har ligeledes waweboards og ethjulede cykler.
Bålhuset
På bålet laves der bl.a. popcorn, pandekager, skumfiduser (også Halal), snobrød (uden og med pølse), suppe m.m. Det er en god ide at tage noget overtøj på ved bålet, hvis vejret er til overtøj, fordi det der laves og spises ved bålet godt kan tage lidt tid.
Boldspil
Der er forskellige muligheder for boldspil på Søndergården: 1 pannabane med plads til lidt småbold, 1 multibane, hvor der kan spilles fodbold og basketball samt et græsareal med mulighed for at spille stikbold, høvdingebold m.m. Vi har ligeledes stangtennis og andre små spil.
Hoppepude
Så snart vejret tillader det, sætter vi vores hoppepude op. Den bliver stående indtil efteråret, hvor den bliver pakket sammen igen