Vejledning
Vi har en medarbejder med grundig viden, som har ansvaret for stalden. Børnene bliver hjulpet til at udvikle de kompetencer, der skal til for at indgå i arbejdet i stalden. Vi arbejder på tværs af årgange og klasser for at åbne børnene op til nye venskaber, der hjælper og guider hinanden.
Pris
Et kanin-ejerskab koster 150 kr. pr halve år.
Beløbet betales på betalingskortet i caféen i januar og august.
Når man ikke ønsker kaninen mere, skal barnet kontakte den kanin-ansvarlige klubmedarbejder, hvorefter de sammen finder en løsning. Som regel kan klubben overtage kaninen igen.
Der er også mulighed for at tage sin kanin med hjem, når man stopper i klubben. Dette skal selvfølgelig ske efter aftale.
Sygdom/dyrlæge besøg
Bliver kaninen syg og har brug for dyrlægebesøg, tager den ansvarlige klubmedarbejder kontakt til dyrelægen, hvorefter de sammen vurderer det videre forløb. Er det alvorligt kontaktes I, forældre, hurtigst muligt.
Weekender og ferier
I weekenderne/lukkedage/helligdage/ferie har vi en kalender i stalden, hvor medlemmerne kan skrive sig på til at komme og fodrer alle dyrene. Dette gøres kun efter aftale med den ansvarlige klubmedarbejder.
I de fleste ferier har klubben åbent. Her fodrer og tilser vi dyrene.
Man må gerne tage sin kanin med hjem i en weekend eller ferie, men kun hvis man har et udendørsbur.
Udflugter
Vi tager en gang imellem på ture, der styrker sammenholdet i stalden. Turene kunne blandt andet være til en dyrehandel, zoo, gård eller Roskilde Dyreskue.
Venskaber og fællesskab
Vi vægter fælleskabet, som kommer, med den fælles interesse for dyr, men også i de venskabsgrupper, der bliver flettet sammen omkring de enkelte dyr. Her opstår forpligtende fællesskaber, hvor medlemmerne skal udvikle et samarbejde omkring kaninen.
Vi arbejder på tværs af årgange og klasser for at åbne medlemmerne op til nye venskaber der hjælper og guider hinanden.