Digitalt privatliv

Smartphones er en del af både vores praktiske og sociale liv - i særdeleshed hos børn og unge. Det faktum, at den digitale og den fysiske verden i så høj grad er smeltet sammen, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at børn og unge er superbrugere, der har reflekteret over deres egen sikkerhed og trivsel på de digitale medier, de anvender dagligt. De kan stadig have brug for en voksen til at søge råd og støtte hos; en som fx kan hjælpe dem med at tænke over positive og negative konsekvenser ved få eller mange tiltag ift. at sikre ens privatliv på digitale medier. Derfor har vi lavet disse vejledninger til privatindstillinger i udvalgte populære sociale medier.