Rollespil

Klub Kildegården har dyrket rollespil som udendørs aktivitet i mere end 20 år.

Vi arbejder med at kende hinandens grænser, samarbejde i grupper og få hvert enkelt barn til at føle sig som en del af det større fælleskab.

Hvor og hvordan foregår det?

Vi har flyttet rollespillet fra det grønne område ved Kildegårdsparken (som mange kender som "Gollum") til Hyrdehøjskoven. Her har vi lavet nogle rigtig gode aftaler med Tjørnegårdskolen med hensyn til at bruge deres udstyr i økobasen og med Roskilde Rollespilslaug med hensyn til brug af toiletfaciliteter lige op af skoven.

Vi bruger et rollespilssystem, der er skabt af Roskilde klubbernes rollespilsnetværk. Systemet er lavet således, at de unge får så meget ud af rollespillet som muligt i forhold til den tid, vi har til rådighed.

Fordi alle klubber i Roskilde bruger det samme system, kan vi besøge hinanden på tværs af kommunen. Vi holder også 2-3 fælles årlige weekendarrangementer samt et sommerferie-arrangement i en hel uge.